Mangler du svar på noget?

Herunder finder du svar på de oftest stillede spørgsmål til Gang i Mariagerfjord. Skulle du sidde inde med spørgsmål der ikke er blevet besvaret, så kontakt os på

Tilmelding

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du tilmelder dig nemt ved at klikke på "tilmeld dig" på forsiden af hjemmesiden eller via LINKET HER
Her kommer du til vores tilmeldingsside, hvor du tilmelder dig med dine oplysninger.
Når du har tastet dine informationer ind og trykker tilmeld, så er din bruger oprettet. Nu mangler du blot betaling. Klik på fortsæt til betaling og gennemfør engangsbetalingen på DKK 69,-. Når betalingen er gennemført, er din bruger klar, og du kan gå i gang med at planlægge din første tur!

Hvordan opretter man et hold og hvordan sender/godkender man en holdinvitation

Når du er tilmeldt som enkeltperson, får du mulighed for at oprette et hold via din profil på siden. Her kan du invitere de andre holdmedlemmer du ønsker at danne hold med.
Du kan enten invitere dine holdmedlemmer via deres emailadresse, eller bruge det unikke hold-link du finder på din holdside, og blot sende linket direkte ud til alle dem du vil danne hold med.

Dine holdkammerater godkender din holdinvitation ved at:
1. Klikke på linket de får fra dig/i deres email.
2. Oprette sig som bruger, eller logge ind hvis de allerede er tilmeldt.
3. Herefter er de automatisk med på dit hold, og kan se holdet under "dit hold" i menupunktet.

Psst.. Er man allerede medlem og er blevet inviteret via mail, så kan man også se en eventuel holdinvitation under menupunktet "dit hold" når man er logget ind, og blot godkende invitationen her.

Husk at hav klar hvad I vil hedde som hold - det er det der vil stå på ranglisterne :-)

Kan jeg deltage med både gang, løb og cykling?

Ja da! Du må deltage i alle 3 motionsformer hvis du har lyst. Det er helt valgfrit om man deltager i 1, 2 eller alle 3 motionsformer. Måske cykler du på arbejde og går eller løber ture derudover.
På ranglisterne kan du vælge om du vil se en samlet visning af alle 3 motionsformer, eller om du fx kun vil se ranglisterne for dem der går. Så man konkurrerer med dem der bruger samme motionsform som en selv.

Jeg har skrevet noget forkert ved tilmelding - kan jeg ændre mit navn/kaldenavn/kode/haltilknytning osv.?

Bare rolig, vi skal nok hjælpe med at rette det til du har fået tastet forkert.

HUSK at dit kaldenavn er det der vises på ranglisterne. Dit fulde navn skal skrives i samme felt, og vises ikke til andre end dig selv. Har du fået tastet forkert og vil hedde noget andet, så skriv til os.

Rettelser sendes til:

Kan jeg være med på flere hold?

Man kan være med på 1 hold pr. email adresse.
Hvis du for eksempel ønsker at deltage både med dine kollegaer, og med din familie, så kræver det 2 separate tilmeldinger til gang i Mariagerfjord, med forskellige e-mailadresser og betalinger. Eksempelvis din arbejds- og private mailadresse.

Hvorfor skal jeg tilknytte mig til en hal når jeg tilmelder mig? Og hvilken skal jeg vælge?

Det er alle idrætshallerne i Mariagerfjord Kommune der står bag projektet 'Gang i Mariagerfjord'. Disse danner rammen, og derfor skal man blot vælge den der giver mest mening for en at repræsentere. Det kan både være der hvor du måske selv kommer til dagligt og træner eller dyrker sport, den der er tættest på hvor du bor, den fra byen hvor du arbejder, eller noget helt fjerde - du bestemmer helt selv hvilken hal du ønsker at gå for.

Skal man bo i Mariagerfjord for at være med?

Nej det er slet ikke et krav at du bor i Mariagerfjord Kommune for at være med! Naturligvis. Det er blot her idrætshallerne er placeret. Om du bor i Rebild Kommune, Aalborg Kommune eller et helt andet sted spiller ingen rolle for at kunne være med, så længe du blot vælger en idrætshal du ønsker at repræsentere. Du kan eventuelt vælge den der er tættest på dig.
Alle kan være med til gang i Mariagerfjord.

Login

Hvordan logger jeg ind?

Man logger ind her på www.gangimariagerfjord.dk/start/logind/

På forsiden af www.gangimariagerfjord.dk er der en grøn knap over billederne i toppen. Herpå står "login". Klikker du på login, bliver du ført direkte til login-siden. Du logger ind med din email og det kodeord du har valgt ved oprettelse.

Jeg har glemt min kode, hvad gør jeg?

På login-siden kan du klikke på "glemt kodeord", og nemt få tilsendt et nulstillings-link til den email du har oprettet dig med. Du kan også KLIKKE HER og komme direkte til siden.

Priser

Hvad koster det at være med?

Pris for at være med i 'Gang i Mariagerfjord' er DKK 69,- pr. person, som er en engangsbetaling der gælder hele maj måned. Man betaler via kortbetaling når man opretter sig som bruger.

Hvorfor skal man betale for at være med?

Deltagerbetalingen går til at idrætshallerne og samarbejdspartnere kan tilbyde dig gratis, spændende aktiviteter i hele maj måned, samt administration, udvikling og opsætning af hjemmeside med ranglister, tilmeldingsmodul mv.

Er der særlige priser for store grupper (fx virksomheder)?

Der er som udgangspunkt ikke anderledes priser ved grupper eller større virksomheder nej. Ved større virksomheder/grupper (over 25 stk.) er man velkommen til at kontakte os på og så kan vi hjælpe med det praktiske ift. til tilmelding af en større gruppe.

Registrering

Hvordan registrerer jeg en gå-, løbe- eller cykeltur?

Når du er logget ind, ser du i toppen af siden en knap der hedder "login menu". Herinde har du et punkt der hedder "registrer din tur". Her skal du indtaste din turs kilometer, vinge af om du har gået, løbet eller cyklet, og vælge dato for din tur.
På registreringssiden er der naturligvis også en udførlig forklaring af hvordan man indtaster.

Kan jeg registrere flere ture på 1 dag?

Ja det kan du sagtens gøre ja.
Du har måske cyklet 7 kilometer på arbejde, og gået 3 kilometer med hunden. Dette vil så være 2 forskellige indtastninger.

Gælder skridt på arbejde og i hjemmet også?

Ja, alle dine skridt, løbe, eller cykelture gælder med. Om det er når du er ovre og handle ind, støvsuger i hjemmet, slår græsset i haven, går en tur, eller ved almindelig gang på dit arbejde. Alle almindelige skridt, løbeture eller cykelture tæller med.

Skal jeg registrere skridt eller kilometer?

Der registreres kilometer/meter, og ikke antal skridt.

Hvordan registrerer man en tur som et hold?

Al holdaktivitet registreres præcis som hvis du havde gået en tur alene. Så hver person på holdet taster sine kilometer ind individuelt, og så samler systemet jeres ture sammen til jeres samlede holdindsats.

Man registrerer individuelt, da vi også ved at selvom man er et hold, så er det ikke sikkert man er på alle sine ture sammen. Der skal jo også være plads til lidt intern konkurrence på holdet hvis man har lyst til det ;-)

Sidste registreringsmulighed

Man skal helst registrere sine ture løbende, men det er selvfølgelig muligt at registrere "bagud". Man kan maximalt registrere 1 uge bagud. Så sidste registrering pr. uge er om søndagen.
Sidste dag i konkurrencen er den 30. maj, hvor der kan registreres til kl. 23.59. Herefter er det ikke længere muligt at registrere.

Andet

Hvordan ved I at folk ikke snyder med registrering af kilometer?

Det ved i princippet heller ikke. Vi stoler dog på at alle deltagere ønsker en sund og fair konkurrence uden nogle former for snyd.

Vi forbeholder os retten til at kontakte deltagere med meget høje kilometerindtastninger, og kræve dokumentation for distancen. Kan man ikke dokumentere sin tur, forbeholder vi os retten til at slette indtastningen, hvis den mistænkes for snyd. Så er du ude og gå/cykle/løbe meget langt, så hav endelig en skridttæller eller lignende med.

Hvad kan jeg se på ranglisterne?

Der er ranglister samlet og individuelt for både løb, cykling og gang over henholdsvis:
- Flest kilometer
- Længste tur
- Flest ture

Alle fordelt på ranglister for henholdsvis:
- Hallernes placering mod hinanden
- Holdenes placeringer mod hinanden
- Enkeltpersoners placeringer mod hinanden.

Du får fuld adgang til disse ranglister fra 1. maj når du er logget ind på din profil.

Er det ikke snyd for de små haller i forhold til de store i de større byer?

Konkurrencen skal selvfølgelig være fair for ALLE. Alle haller dyster lige, uanset størrelse, da hallens resultat bliver et gennemsnit af deltagernes kilometer. På den måde er det fair for alle haller, uanset størrelse og antal indbyggere i lokalområdet.
Så selvom man bor i en mindre by så kan man sagtens være øverst på ranglisten - fortvivl ikke.

Det samme gør sig gældende for de hold man selv kan oprette. Her er det også gennemsnit, så selvom i måske kun er 3 på et hold, og der er et andet hold med 50 på, så kan I stadig sagtens slå dem.

Ved at gøre det på denne måde, skal det også gerne give anledning til at få motiveret og skubbet hinanden afsted på nogle ture, så holdets gennemsnit bliver højest muligt.

Er i på de Sociale Medier (Facebook og Instagram)?

Det er vi! Og vi håber sådan at du vil være med i fællesskabet! :-)

Du finder os på Facebook og Instagram under brugernavnet @gangimariagerfjord.
Brug meget gerne #gangimariagerfjord elller tag os med @gangimariagerfjord hvis du poster fra din tur. Vi vil så gerne se med :-)

Følg med på Facebook ved at KLIKKE HER
Følg med på Instagram ved at KLIKKE HER
Bliv medlem af Facebook-gruppen for Medlemmer i Gang i mariagerfjord ved at KLIKKE HER
Inde i medlemsgruppen vil vi MEGET gerne se billeder, videoer eller andet fra jeres ture - der er frit lejde til at dele, inspirere og motivere hinanden, og bidrage til den kærlige konkurrence.